Det er vigtigt, at det gamle malinglag er rent og sidder ordentligt fast, for at den nye maling kan hæfte. Derfor skal du vaske snavs og fedt ned med vand tilsat maler- eller grundrens. Vask efter med rent vand.

Hvis den gamle maling sidder løst, skal du med en spartel fjerne så meget, du kan. Husk at skyl efter ved at tørre overfladerne af med en svamp, der er skyllet op i rent vand.

Hvis loftet eller væggene har været kalket eller malet med limfarve, og du nu vil give loftet en anden overfladebehandling, vil limfarven smitte kraftigt af, og den nye maling vil ikke binde fast. Derfor er det vigtigt, at du bliver ved med at vaske, indtil det ikke længere smitter af.

Ikke alle trægulve bør males
Gulve af fyrretræ er de mest oplagte gulve at male. Gulve af hårdt tropisk træ, som f.eks. merbau, bør du holde dig fra at male.

Det tropiske træ er meget olieholdigt, og her risikerer du, at malingen binder dårligt, eller at olien trænger igennem.

Vi har stor erfaring og dygtige fagfolk, som kan give dine gulve og dit trapperum nyt liv.

Kontakt os, hvis du ønsker vores bud på, hvordan du kommer bedst i gang.

Leave a comment